Bofællesskabet Lille Friheden

Bofællesskabet Lille Friheden er et opgangsbofællesskab med plads til 11 beboere

  

Bofællesskabet Lille Friheden er et opgangsbofællesskab med plads til 11 beboere i alderen 18-65 år, med fysiske funktionsnedsættelser, udviklingshæmning og andre kognitive eller intellektuelle forstyrrelser.  

Bofællesskabet ligger tæt ved S-tog, busforbindelser og et stort indkøbscenter.

Bofællesskabet består af 2 boligblokke med 6 lejligheder i hver. Beboerne bor i 11 ud af de 12 lejligheder, da den sidste er en fælleslejlighed, hvor beboerne spiser og hygger med hinanden.

Der er 6 medarbejdere tilknyttet Lille Friheden i en tværfaglig personalegruppe, som både rummer Pædagoger og Social- og Sundhedsassistenter. Der er personale i tidsrummet mandag - fredag fra 07.00 til kl. 21.00. I weekenden er der begge dage personale fra kl. 10.00 - kl. 20.00.